PowerPoint-præsentation

PowerPoint-præsentation

BUPL FYN byder velkommen til skolepdagogkonference - Hold fast i jeres pdagogiske kompetencer Trine Ankerstjerne Hold fast i professionen Hold fast i professionen! Konference for skolepdagoger, skoleledere og indskolingsledere BUPL Fyn

Trine Ankerstjerne uddannelsesleder Pdagoguddannelsen Absalon 11. december 2018 Klik p denne pladsholder og indst billede via Skyfish Indhold og intro Den faglighed pdagogerne mder fritid og skole med er afgrende for brn og unges udvikling, trivsel, lring og dannelse og skolepdagoger arbejder i vid udstrkning med afst i en traditionel fritidspdagogik rekonstrueret til nutidens

pdagogiske praksis. Det betyder alts at der er tale om en faglighed hos skolepdagoger, der skal fastholdes og udvikles s oplevelsen af professionsidentitet hos skolepdagoger er strk. Der er brug for pdagoger i skolen! 4 Fremtiden kalder Konsekvenser for hvordan den pdagogiske opgave og pdagog- og lrerfagligheden diskuteres og defineres

Det pdagogiske felt i skolen er prget af en mangfoldighed af aktrer og sociale arenaer betydning for, hvordan faglighed, lringsforstelser, didaktik og samarbejdsflader kommer til at se ud i fremtiden 5 Mden vi tnker uddannelse p (0-25) mden vi tnker skole og fritid p Udvikling af

uddannelses forstelse Dagtilbud Skole/fritid 0-25 r 6 Reformen har medfrt Lrernes opgaver har ndret sig, de er presset i tid og opgaver og helt prcist hvordan en lringsreform bliver en succes vides

endnu ikke Med skolereformen er pdagoger blevet en helt central del af skolen. Men helt prcist hvad den pdagogiske opgave er, og hvordan pdagogerne skal udfylde pladsen i skolen, kan fortsat vre uklar Vi ved mere her halvvejs i 5. r. 7

og mlet er klart! De tre ml for folkeskolen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, s de bliver s dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater. 3.

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (Fra UVMs hjemmeside) 8 Fritidspdagogik og folkeskolereform Folkeskolereformens grundstning om en lngere skoledag presser brn og unges mulighed for fritid det presser SFOerne, klubberne og fritidspdagogikken i den form vi har kendt hidtil 9

Den traditionelle fritidspdagogik Fritidspdagogikken helt central for SFOernes identitet. Fritidspdagogikkens indhold fritidsaktiviteter, den frie leg og et fokus p brnenes frie tid identitetsdannelse og selvorganisering Fritidshjemmene som frirum fra skolen og dens mange forpligtelser. 10 Den traditionelle fritidspdagogik Fritidspdagogikkens idealer bygger p en traditionel opfattelse af fritidsinstitutionen i et modstningsforhold til skolen

den frie leg undervisning fritid skoletid selvbestemmelse voksenbestemmelse Frihed arbejde. 11 Gevinster ved pdagogisk indsats Elever kommer i hjere grad i gang med en ungdomsuddannelsen (Rambll, 2013)

Elever fr hjere karakterer i matematik (Rambll, 2013) Den sociale succes i SFO har en afgrende effekt p barnets nytte af skolelivet (Stanek, 2011) Faglige miljer forudstning for trivsel (Plauborg, 2014) 12

Gevinster ved Efter-skole-programmer der fokuserer p aktiv involvering af brn og unge Amerikansk undersgelse, Durlak, m.fl. The Impact of Positive Youth Development Program, 2000 Viser effekter p: Mindre skolefravr Bedre skoleresultater

Lavere frafald fra senere uddannelsesforlb Mere positiv social adfrd Hjere selvvrd og selvtillid Reduceret ungdomskriminalitet

Hver 5. forldre vil ikke betale for SFO stort frafald af de udsatte brn og unge 13 Undersgelser og forskning Evalueringen viser, at klubben (kan) fungere(r) som en central partner i det

forebyggende arbejde og udgr et vigtigt bindeled mellem den unge og forldrene, skolen, lokalomrdet og den kommunale forvaltning Evaluering fra Rambll: Gevinster for de unge, der gr i klub, 2012 Nyeste forskning viser, at den sociale trivsel hos brn og unge er en forudstning for, at unge kan lre i skolen og p ungdomsuddannelserne. Klubberne mder den unge et sted i livet, hvor det er vigtigt at fastholde den unge i uddannelsessystemet SFI: Unges overgang fra folkeskole til gymnasiet 2014 Unges sociale fllesskaber i udskolingen har betydning for valg af ungdomsuddannelse. Undersgelsen peger p en diskrepans i forhold til, hvad de unge vil med skolen og fritiden og hvad lrere og pdagoger gr. Unges sociale fllesskaber, UCC 2017

14 Brn og unges fllesskaber Det at vre sammen er mere styrende end det, de er sammen om Adgang til fllesskaber er noget man forhandler eller kmper sig frem til Nogle brn og unge tildeles kontinuerligt udsatte positioner i fllesskaberne

Inde eller ude af klassens sociale fllesskab er afhngigt af position i klassen grupperinger bliver i den sammenhng betydningsfulde for hvorvidt der finder inklusion eller eksklusion sted 15 Skolens fllesskaber Fllesskaber som tvungne

Fllesskaber som selvvalgte Klassefllesskabet som en kulturel selvflgelighed Fllesskaber, netvrk, grupperinger (brobyggende og afgrnsende) 16 Trivslen her og nu Undervisningsministeriet udarbejdede i Undersgelsen viste:

2017 en omfattende kvantitativ 20 % af eleverne fra 4. 9. klasse havde trivselsundersgelse, hvor man blandt oplevet mobning andet forsgte at kortlgge brn og unges sociale trivsel. Her fokuserede man p 41 % af brnene i 0. 3. klasse flte sig tit elevernes opfattelse af deres tilhrsforhold eller nogen gange alene til skolen, klassen og fllesskabet, ligesom (Undervisningsministeriet, Trivsel hos tryghed og mobning var vsentlige eleverne i folkeskolen, 2017).

parametre. Her spiller de professionelle en srlig rolle. Intentionen med pdagoger som en del af uddannelsessystemet Hvad skal der forberedes til? Hvad skal den pdagogiske faglighed?

Hvad er pdagogens opgave? Mske sikre dannelse og ikke et entydigt fokus p lring Mske endnu mere aktuelt med reformen og mlstyret undervisning Mske arbejde endnu mere bevidst med dannelsesdimensionen og dannelsespdagogik i lyset af fritidspdagogikken 18 Den pdagogiske faglighed

Pdagoger har je for det enkelte individs behov Tradition for at tilpasse rammerne til barnet og den unge En kompetence, som i hjere og hjere grad er ndvendig med tanke p inklusion, opdragelse til kreativ tnkning, innovation, etc. 19 Erik Sigsgaard 20 Projektet Projektets forml er at pege p en rkke kendetegn ved det

pdagogiske grundsyn, som er karakteristisk i den pdagogiske praksis p skole og fritidsomrdet. Vi har derfor ledt efter faglige forstelser af, pdagogiske praksisser, metoder og tilgange, der understtter de forml, der findes p omrdet Det handler om: forsknings- og praksisbaserede beskrivelser, hvordan praksisser bedst udvikles og hvordan de bedst understttes af rammer og ledelse. 21 Fire temaer der belyser

pdagogens faglighed p skole og fritidsomrdet Pdagogernes faglige bidrag i fritidspdagogiske sammenhnge. Pdagogernes faglige bidrag i skolen, efter reformen. Pdagogernes faglighed i arbejdet med relationer og fllesskaber. Pdagogernes faglighed i forhold til arbejdet med stetiske lreprocesser 22

Srlige elementer viser sig fllesskaber relationer trivsel dannelse 23 Fllesskaber At arbejde professionelt med fllesskaber handler ogs om at indfre brn og unge i en kultur og i demokratiske spilleregler, derfor er det vigtigt at brn og unge har indflydelse p

beslutningsprocesser i de fllesskaber. 24 Relationer Arbejdet med brn og unges sociale relationer handler ogs om at give mulighed for at vre sammen p mange forskellige mder, at afprve og udforske steder og hinanden. Pdagoger kan rumme kaos og uforudsigelighed. Legen og det at understtte legen beskrives som vigtig her og det, at man skal vide noget om brns leg, hvordan man sttter op og beriger den.

25 Trivsel Pdagogerne taler om en faglig opmrksomhed, der retter sig imod trivsel i relation til lringsprocesser. De giver udtryk for at have en stor bevidsthed om at trivslen kommer i frste rkke i forhold til lring og lreprocesser af faglig karakter. Pdagoger taler om et blik p, hvad der skal til, for at barnet kan rette sit fokus mod det faglige. Vidner om, at pdagoger har et srligt lringssyn, der ogs trkker p

den del af den pdagogiske faglighed, der handler om at drage omsorg for barnet. Lrerne kan ogs dette, men deres praksis synes at have andre vilkr. Pdagogerne har mulighed for at have dette fokus og derfor oparbejder pdagogen, over tid, en anden og srlig viden om barnets trivsel, lring og udvikling. 26 Dannelse Det beskrives som en vsentlig del af pdagogers faglighed at

vrne om brn og unges fristeder og selvbestemmelse. Selvom de taler om at vre optaget af at skabe fristeder, taler de ogs om at vre bevidste om at holde sig i nrheden og alligevel vre spilbar hele tiden. Pdagogerne beskriver, at de sociale medier har udvidet deres relations-arbejde betydeligt, da brn og unges relationer og fllesskaber ogs bliver dyrket, forhandlet og vedligeholdt i en kontekst, hvor de ikke selv har mulighed for at vre med brnene. 27

Den pdagogiske faglighed Fagligheden i det at understtte kreative processer handler ogs om at tnke over, om pdagogen begrnser eller stter kreativiteten fri. Pdagogen bringer denne srlige viden om barnet ind i det tvrprofessionelle samarbejde. De bidrager med viden om, hvor barnet/den unge er i sit liv, hvad der motiverer, etc. De bidrager med viden om den srlige lring der sker i eksempelvis trivselstimer og i relationsarbejdet 28

Den pdagogiske faglighed De bidrager med et fagligt perspektiv, som beskrives mindst lige s vigtig som den akademiske vurdering af barnet. Det at pdagogerne er blevet en del af skolen, har udvidet fritidspdagogikken og det har bygget bro mellem skole og fritid. Den fagligt strke pdagog, har taget det fritidspdagogiske med sig ind i skolen, via sine faglige forholdemder at tage afst i det, brnene gerne vil og er optaget af og vre en tydelig og varm voksen.

29 S alt peger i retning af. Det helt centrale i, at den pdagogiske praksis, bde i skolen og p fritidsomrdet kan komme til udtryk, som en nysgerrig udforskende praksis, der tager afst i det liv som brn og unge lever. Jeg positionerer mig bevidst bent og nysgerrigt, s jeg ikke taler til brn og unge, men med brn og unge om noget, der er betydningsfuld for dem 30

Pdagogisk faglighed i samspil med skolen Understtter barnets/den unges personlighed og integritet livskompetencer livsduelighed Lrer brn og unge at sige til og fra

Medvirker til at barnet/den unge oplever sig vrdifuldt i sig selv og i fllesskabet Taler med barnet/den unge om det, der optager ham(har mulighed for at bidrage til arbejdet med klassens fllesskaber) Srger for at alle brn og unge fr succesoplevelser

Skaber rum for selvorganisering 31 Fordi det bidrager tildannelse get social fleksibilitet Evnen til at reflektere over sig selv i forhold til andre

Muligheden for at integrere forskellige erfaringer til en sammenhngende helhedsforstelse Effektivt at kommunikere og artikulere nsker og standpunkter Udve selvkontrol, affektkontrol og impulsregulering

Tage initiativ og fremholde sin egen person selvtillid 32 S velkommen i skolen men hold fast i jer selv! Pdagogerne inviteres ind i skolen som sig selv, men som evige genopfindelser af hvad de kan vre Kom ind som jer selv, men tilpas jer vores behov Genopfindelse af pdagogikken i

lringsspejlet 33 Refleksion og videndeling Hvornr oplever jeg, at min rolle som pdagog giver bedst mening i skolesammenhnge? Hvordan oplever jeg det virker i samarbejde med lrerne? Hvordan oplever jeg min rolle i forldresamarbejdet i relation til skoledelen? Hvordan/hvornr oplever jeg at spille en afgrende rolle som pdagog?

Steffen Rasmussen Mlstyret pdagogisk udvikling af brn og brnegruppers trivsel Pdagogiske trivselsml I SFOen og skolen Det fr du med hjem/mlet med mit oplg: Indsigt i mine praktiske erfaringer, som pdagog, i en SFO og i en skole. Mine visioner for, hvordan en pdagog kan arbejde med klare ml.

PROGRAM: Lidt om mig

Fra produktorienteret pdagogik til mlstyret pdagogik Konkret opgave Sammenhngen mellem opgaven og min pdagogik i dag Praktiske eksempler Min vision med tydelige ml og evaluering Pdagogens rolle i SFOen og egen faglighed Ideer til lege/aktiviteter med klare ml Tydelige pdagogiske ml vil gavner inklusionen Intro til Leg p streg Evaluering af mlet Hvem er jeg? Sndermarkskolen og Rnbkskolen (15 r) Erfaringer med SFO og skole

Opgave til jer: Lav din egen nip-napper Sammenhngen mellem opgave og min pdagogik Hvad skete der, da opgaven gik i gang? Opgavens betydning for min metode Inspirationen til at g fra produktorientering til fokus p mlorienteret pdagogik John Hattie Ingen tydelige ml, eleverne fler de stter sig ind i en bil og bare kre John Hattie

Kontakt og interaktion brn lrer af egne fejl og succesoplevelser Vigtigt med tydelige ml og evaluering Fra produktorienteret pdagogik til mlstyret pdagogik Vi hjlper hinanden Vi roser hinanden Vi skiftes til at bruge Lytter til hinanden

Jeg ver mig i Har brug for hjlp Vi hjlper hinanden Vi trster hinanden Vi lber sammen Tydelige pdagogiske trivselsml i SFOen i vores SFO Hjlper vi hinanden

Skiftes vi til at bruge! Trster vi hinanden Leger vi med forskellige Er det ok at blive sur Roser vi hinanden

Evaluering af mlet Battle i skoven Mlet: Samarbejde, hjlpe hinanden op, flelser, at tale stille til hinanden Evaluering: Hvad var mlet? S I nogle, som hjalp eller talte stille til hinanden? P en skala fra 1-5, hvor 1 er lavt fokus og 5 er meget fokus: Fortl, hvordan du har deltaget Uden klare ml => Inklusionsbrn irettesttes Vidensdeling Bevgelsesaktivitet Pdagogiske ml med aktiviteterne

Fair Play OL: Mlet er at blive bedre sammen, store drenge Tilst i rhus Pokal Afsluttende evaluering velse Kort brain break Ninja og lrermesteren Det pdagogisk ml: lyt til mine beskeder? Evaluering af mlet: Var nogen gode til at lytte til mine beskeder? Samarbejde Styrke

Selvvrd Styrke Selvtillid Fairplay Lego lege Dukke Lege Teater Bryde lege Legen/ aktiviteter Butiks lege Konstruktions lege

Battle Ddbold Tarzanbane tik Vi hjlper hinanden Roser hinanden Siger godt get og kom igen Lber vi sammen Siger det jeg ked af Pdagogiske ml Sprge: m jeg lne Lytte til hinanden Siger nej p en god mde

Trster hinanden Leger med andre Styrke selvflelse Viser glde Viser vi vrede Vi trster hinanden Vi skiftes til at Legen/aktivitetens betydning Legen/ aktiviteter kan skabe en relation mellem brnene og dig, som pdagog

Legen/ aktiviteten kan vre vigtig for at opn et positiv resultat med det pdagogiske ml Hvad opnr brnene gennem legen? Tryghed Kreativitet Fantasi Grovmotorik Selvbeherskelse Hensyn Koncentration

Konfliktlsning Venskab Indlevelse Opmrksomhed Legen Tnke Selvstndighed Begrebsdannelse Kommunikation Finmotorik

Glde Sprog Identitet Problemlsning Regler og normer Eksempel fra praksis En piges stdighed Hej og farvel Hendes mor stdighed (skak)

Lsning (legen) Hvilken type lege er der Voksen styret lege Brnestyret lege og forskellen Jeg fortller til et forldremde om de 15 minutters leg hver dag Det legen kan give ind i skolen Tydelige ml & vidensdeling gavner Vi taler p tvrs af rgangen, hvad vi laver pdagogisk Struktur i brnenes hverdag i sfon Ros og mindre skld ud Lettere ved at flge det gode eksempel

Bedre se og fle end hre Ideer Venskabsarmbnd Sten og stjerner om flelser Byg et trskib Skyen Pdagogers faglighed Vis, hvem vi er, og hvad vi kan med klare trivselsml Genkendelige ml i SFOn og skolen Fokuserer p elevernes selvtillid, selvvrd, og selvflelse. Leg p streg"

Krftens Bekmpelse & Nordea-fonden, 2014 Lav ti sprllemnd Lav ti sprllemnd, drej fem gange rundt om dig selv og lb hen til nste bogstav Leg p streg p min skole Leg dig frem med pdagogiske ml eks. i bogstavsbanen Fang hajen hedder min aktiviteten Det pdagogisk trivselml er redder hinanden Hvordan gr man det, ben sprgsml til eleverne

Evaluering af mlet Hvad var det nu, jeg ville fortlle jer? Evaluering af mlet Indsigt i mine praktiske erfaringer, som pdagog, p en skole og i SFO. Mine visioner for, hvordan en pdagog kan arbejde med klare ml. Ideer til samtaler p sfon mderne CL som et arbejdsredskab Quiz og byt Positive ting med pdagogisk trivsels ml, som du kan arbejde med i din sfo/skole.

Evaluering Opsamling og afslutning Kontakt Steffen Rasmussen Vdderen 1 8920 Randers NV Tlf: 28 78 56 09 steffen.molholm.com Psykologisk RdgivningsForlag Troldhjbakken 1, 6800 Varde, PR-Forlag.dk Hanne Hede Jrgensen Pdagogers fagsprog

Gr tanke til handling VIA University College Pdagogers fagsprog - og Albertes 2/7/20 68 Hvem er jeg?

2/7/20 69 Program Indledende fortlling om at mde Alberte i sproget Prsentation af mig og programmet for dagen En fortlling om pdagogiske intentioner P jagt efter den pdagogiske faglighed og pdagogernes stemmer Et lille historisk perspektiv Et clash mellem sprog udefra og indefra ekspertsprog og hverdagssprog Sprog og viden Det pdagogiske fagsprog - Pdagogiske fortllinger

Om at bruge fortllinger til at sge faglig identitet med Kvalificering af det pdagogiske fagsprog gennem samtale og fortlling Klik for at redigere i master 2/7/20 70 Fortlling om pdagogiske intentioner Pdagogiske vrdier udtrykt i sprog

Praksis udvet i skolens rum + Under aktuelle samfundsdiskurser om lring og integration = Socialisering til skole Hvordan kunne opgaven vre lst pdagogisk eller hvilke pdagogiske processer kunne vre sat i vrk? 2/7/20 71

Den pdagogiske faglighed jf pdagoger Om dokumentation Det vigtigste i pdagogisk arbejde kan ikke dokumenteres, omkring anerkendelse og bliven og vren og jeg skal blive et menneske, det kan vi ikke dokumentere. Men til de, der ikke forstr eller ikke kan se, hvad der foregr, s kan de da lse det (Pdagog i Projekt Forskrifter for god pdagogik) En grundlggende pdagogisk faglighed, der vrdstter leg, trivsel, udvikling, dannelse og lring udtrykkes i sprog som nske, lngsel, vilje og vrdi En sgen efter sprog at udtrykke kernefaglighed med 2/7/20

72 Hvad betyder det? Forandringens vinde - tendenser, moder, samfundsdiskurser, nye begreber Det har altid vret der (Pdagoger i Forskriftsprojeket) KONTINUITET Det har vi altid gjort (Pdagoger i Forskriftsprojektet) OVERLEVERING AF VIDEN om GOD PDAGOGISK PRAKSIS 2/7/20

73 VIDEN I SPIL Den dominerende tilgang Min (og andres) tilgang Viden som noget pdagoger mangler derfor skal eksperterne sprges Viden som uafhngig af kontekst Viden som noget pdagoger har , handler efter og skaber derfor skal pdagogerne sprges Viden som afhngig af kontekst

Ideal om viden som entydig, sikker og apolitisk Pdagog og leder som nogle der skal implementere og forbruge viden, andre har skabt 2/7/20 Viden som flertydig, kompleks og politisk Pdagog og leder som nogle der selv udvikler viden 74 Det der med bliven og vren

- Det har altid vret der Aktuelle citater af pdagoger Det, der optager mig rigtig meget, det er, at barnets perspektiv Jeg synes, det er s utroligt vigtigt, at vi voksne gr os umage med at forst, hvordan brn oplever og fler, alts hvordan brn oplever verden, tnker omkring verden, og, ja, hvordan de griber verden. Det synes jeg, vi voksne skal gre os rigtig, rigtig umage med. Man skal passe p man ikke lader lring vre det, der sidder verst hele tiden, jeg synes det gode brneliv netop handler om at have plads til fri leg og have mulighed for at lege med dem, man har lyst til og vre en

del af et fllesskab. Peter fx kan have svrt ved at bje af og g p kompromis, han kan vre s fokuseret p sit eget perspektiv at han har svrt ved at aflse de andre brns signaler og kan derfor overskride deres grnser. Det gr ud over venskaberne 2/7/20 Historiske citater fra professionsbegyndelsen Opdrageren maa vre en god Iaggtager, der lgger mrke til hvert barns Ejendommeligheder. Den behandling, der passer p det ene Barn, vil mske paavirke et andet mindre heldigt (Bagger, 1891 s. 111)

Hovedvgten m lgges p den frie leg, der er s vel skikket til at udvikle det individuelle i barnet (Bagger 1891; 15) Efter vor Erfaring er intet barn saa ulykkeligt som det, der ingen Vilje har over sin Egen (Bagger, 1891; 112) Opdrageren har her en betydelige Opgave, der krver meget Takt og Opmrksomhed (Bagger, 1891; 113). Hanne Hede Jrgensen 75 Spnding indefra-udefra INDEFRA

UDEFRA Betydningsskabelse indefra I praksis Pdagoger relaterer sig til brns verdener og trffer pdagogiske valg i konkrete mder med brn Overtagelse af begreber og betydninger udefra (forvaltning, uddannelse, medier) Skift i brnesyn afhngig af fx etnicitet eller tematisk fokus 2/7/20

Skeptisme mod begreber, der kommer udefra som tilhrende et ekspertsprog Kan du ikke lige sidder og lave lidt brneperspektiv her, mens jeg skifter ble? Giv Kejseren hvad kejseren vil have Data, tegn, lringsbetydning sprogstimulering Hanne Hede Jrgensen & Anette Boye Koch 76

At f je p DET DER det pdagogiske Der var en lille pige fra 0. kl. som ind i mellem synes tingene er svre, og at der kan vre store udfordringer, s bliver hun lidt forvirret og ked af det. En dag, hvor jeg og en anden pdagog sidder ved bordet og afprver noget vrksted-noget, som var tnkt til de store piger, kommer hun hen til mig. Det jeg sidder med, er sdan noget med nogle store ting og ret dyre spnder og stltrd og sager. S vi to voksne, vi siger til hende, at vi lige er ved at ve os. S kigger den lille pige op og siger: Det vil jeg gerne! Frst siger jeg, at det er de store frst, fordi det er lidt svrt. Nej! siger hun s og kigger helt vildt bestemt p mig: jeg kan godt! Kan du? spurgte jeg. JA! Jamen, s tag en stol og st dig op og gr dit bedste. S sad den lille pige og lavede det fineste hrbnd. Tnk en gang! Det der, det kunne jeg vre get glip af, hvis jeg bare holdt fast og bestemte. (Lise, 2013)

2/7/20 77 At forst pdagogers sprog SOM fagsprog En profession med 150 rs virke kan ikke vre uden fagsprog At forst et fagsprog er at forst den sammenhng, hvor ordene og begreberne danner betydning. Pdagogprofessionen har sine fagbegreber Forstet som begreber forankret i pdagogisk faglitteratur og historie Pdagogprofessionen har sine metaforer Fortller om grundlggende vrdier i en kultur (Lakoff og Johnson (2002)

Pdagogprofessionen har en strk fortlletradition som er ndvendig , fordi pdagogprofessionen er forankret i praksis 2/7/20 78 De pdagogiske fagbegreber Relationsbegreber Fllesskab, inklusion, lring, social udvikling, dannelse, flles tredje, mangfoldighed , leg m.fl. Individbegreber Trivsel, personlig, alsidig udvikling, omsorg, anerkendelse, selvvrd, empati, ressourcer, ansvarlighed, dygtighed, leg m.fl.

2/7/20 79 De pdagogiske metaforer Det hele menneske Rammer og grnser som dynamiske strrelser Balancegang og bevgelse Pdagogisk viden som negativ "Ikke gylden opskrift", "ikke manualer""ikke ens skemaer" "ikke lighedstegn""ikke mainstream" Sansemetaforikker pdagogkroppen som redskab Tid

Negativ (tage tid fra og have tidtidstyrani kontortidfaste tidspunkter ) Positiv (jeblik, over tid, forlb, proces rum tid) 2/7/20 80 Hvad er sprog? hvis ikke det er et instrument Sprog er et mdested for mennesker Sprog rummer betydninger udvikles gennem brug Sprog er dynamisk det bevger sig og bevger os Sprog er ogs noget vi lytter med

2/7/20 81 Klik p ikonet for at tilfje et billede Det pdagogiske - kontinuitet Relationelt (barn-pdagog) Kollektivt (p tvrs af tid og sted) Situationsafhngigt Professionel takt eller dmmekraft Kan fortlles frem

2/7/20 82 Den pdagogiske fortlling og analyse Hvis der fx er en drengegruppe, der leger her henne i legeborgen, en slskamp, og de har lavet nogle klare regler for at man fx ikke m sl og sparke, man m kun brydes. S kommer der et barn som gerne vil vre med, men han kan ikke lse de andre. Han kan ikke se de andre og deres kropssprog. S han tnker, fedt nok, jeg vil sls med dem. Han opdager slet ikke hvad det er, de leger, han ser bare at de bevger sig og rrer ved hinanden. Og han tnker jeg vil vre en del af det her. Mske er han noget inde i sig selv, en rolle. Men han forstr ikke de andre, at mske er det slet ikke den verden, de er i.

S leg har jo en kmpe betydning for at f forstelse for andre mennesker - empati. For et barn som havde lrt at lege, ville se med det samme, de leger en slskamp nu. M jeg vre med til at lege? [] Og sdan et barn ville frit kunne indg inkluderes - for han havde lrt det i forvejen. (Pdagog i skole/SFO) 2/7/20 83 Pdagogers sprogbrug og -behov Understtte ogforny meningsskabende

Formidle sig til brns forldre, andre og professionelle, m.m. Forst,erfaringer fortolke praksisforvaltninger med processer 2/7/20 84

Fortlling om at stte dannelse foran lring i en formidling til eksperter rteposen Vi har en rtepose, som vi ved samling giver til det barn, der gerne vil have ordet for at fortlle noget, som de andre s skal lytte til. Katinka ville gerne have rteposen den anden dag. S fik hun den, og straks gik hun i gang med at fortlle noget, der egentlig var lidt meningslst, men det var noget med gave og mor og fdselsdag, s jeg fylder ud og sprger om det var mors fdselsdag og om hun fik gaver. Katinka bekrfter med en rkke nik og jaer, og s begynder hun at lne lidt af de andre brns fortllinger og oplevelser. Hun beholder ordet og rteposen og fortller videre. De andre brn lytter.

2/7/20 85 Klik p ikonet for at tilfje et billede Dannelse som overskridende erfaring - balancen At blive et frit menneske i et fllesskab af andre frie mennesker (frihed & tvang) At blive sig selv i den bedste version i mdet med det andet (det unikke & det flles bedste) Barnet bner sig for verden og verden bner dig for

Som en eventyrrejse: hjem-ud-hjem (turde vre i mdet med det ukendte) (B. Gustavsson) At komme sig ind i verden (H.G. Gadamer) Tnkningen udspringer af tysk idealisme og fr stor gennemslagskraft i Norden 2/7/20 Hanne Hede Jrgensen 86 Klik p ikonet for at tilfje et billede En fritidsfortlling

mder en skolefortlling En fagfortlling om dannelse (bliven og vren), brns erfaringer med at trffe valg og den frie leg. Tidligere forstelser af pdagog og lrerfagligheder knyttet til rum Ulighed i det nye begrebsapparat understttende undervisning 2/7/20 87

Pdagoger som ofre eller ildsjle? Vi har et stort problem i forhold til vores faglige identitet og vi skyder simpelthen forkert, (nr) vi skyder p dem, som stiller krav til os og vores organisationer. Jeg mangler simpelthen at vi gr sammen og snakker sammen og fr den dialog som er ndvendig. Hvad er det faktisk vi kan og vil. Vi skal kunne melde det ud. Vi skal vre meget mere tydelige, bde i forhold til forldre og politikere. (Pdagog i SFO) At gre sig set og hrt Gennem praksis og fortlling Det har vi (I) altid gjort 2/7/20 88

Klik p ikonet for at tilfje et billede Pdagogisk vision Billede p en pdagogisk, legende og dannelsesorienteret skole - snurretoppen Den er ndvendig, fordi ingen nsker den sorte skole tilbage, ingen nsker angste og stressede brn. Kan vi/I re-definere skolens rum? 2/7/20 89

MORALE Sprog betyder noget for praksis Pdagoger HAR et fagsprog det kan kvalificeres gennem samtale og fortlling Overtag ikke andre professioners fagsprog Insister p at den pdagogiske profession har brug for sit sprog 2/7/20 90 Kilder

Billeder: Egon og pegefineren i : Jrgensen, H.H (red): Pdagogers sprog, 1. udg. 2007, Systime Academica Fra BUPLs pjece: https://bupl.dk/wp-content/uploads/2017/11/filer-videngodpaedagogik_kultivering-2715.pdf Gadamer, H. G. (2004 (1986)). Sandhed og metode. Kbenhavn: Gyldendal. Jrgensen, H.H. & Tuft, K (2018): Pdagogers sprog, Akademisk forlag Jrgensen, H.H, Togsverd, L; Rothuizen, J.J. (2018): Pdagogik og fortlling, Samfundslitteratur. Lakoff, G og Johunson, M. (2002 (1980))Hverdagens metaforer. Gyldendal Togsverd, L., Rothuizen, J.J, Jrgensen, H.H & Weise, S (2017)Om frihed, modstand og myndigblivelse i daginstitutioner I: Tidsskrift, FPPU, rgang 1, No. 2 https://tidsskrift.dk/FPPU/article/view/97717 2/7/20

91

Recently Viewed Presentations

  • Tancredi - Donnafugata

    Tancredi - Donnafugata

    Tancredi. What. they. say. Recent. awards. James . Suckling: A gorgeous red with mineral, dried berry and tea leaf aromas and flavors. Hints of wood. Full body, chewy tannins and fresh and lively finish.
  • Transportation of Ovum and Fertilization

    Transportation of Ovum and Fertilization

    Occurs when sperms come into contact with the corona radiata of the oocyte. Perforations develop in the acrosome. Point fusions of the sperm plasma membrane and the external acrosomal membrane occur. The acrosome reaction is associated with the release of...
  • Concrete - City Tech OpenLab

    Concrete - City Tech OpenLab

    A concrete beam will begin to bend when heavily loaded. In addition, it would crack on the middle. All this could be fix by placing steel rod inside the beam that holds the concrete together, preventing the beam from cracking....
  • A Value-based Framework for Internet Peering Agreements

    A Value-based Framework for Internet Peering Agreements

    * * IMC 2010, Melbourne Australia Monitoring Routing Events Control plane monitors (e.g., OSPFmon, BGPmon) Monitor the control plane cannot measure when a router implemented a change in its forwarding table Active probing Can only monitor paths that are probed...
  • Engineering Software - Kennesaw State University

    Engineering Software - Kennesaw State University

    Chaos Report and Software Project Success/Failures Chaos Report (1995) sampled some 300 software projects and reported that only about 16% of those projects "completed," "on-time," and "within-budget" ! That is 84% of projects failed!
  • Oxygen Needs Interference with O2 Transport Case Study

    Oxygen Needs Interference with O2 Transport Case Study

    Silent Ischemia - 80% of patients with ischemia are asymptomatic Prinzmetal's Angina - variant - not precipitated by physical activity - may be due to spasm Nocturnal Angina - occurs at night but not necessarily during sleep or in recumbent...
  • Слайд 1 - Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics

    Слайд 1 - Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics

    Title: Слайд 1 Author: Bill Kl Last modified by: Semen Mikhailenko Created Date: 7/9/2005 5:55:40 AM Document presentation format: Произвольный
  • Chapter 35

    Chapter 35

    The principal U.S. exports reflect the fact that we have a more skilled workforce and also a thriving agricultural industry. Frequently, the U.S. is referred to as the breadbasket of the world due to our ability to produce crops such...